Øjnene og tænderne/smilet er det allerførste indtryk man giver når man møder et nyt menneske. Så det er ikke mærkeligt at mange gør mere ud af tænderne, når det nu kan lade sig gøre.
Kosmetisk tandbehandling spænder vidt, lige fra et lille tandsmykke, til store plastiske operationer. Langt de fleste gange er det blot udskiftninger af gamle fyldninger, til nye der ikke kan ses. Mellemrum kan lukkes med plast. Mørke og rodbehandlede tænder kan behandles med pæne kroner. Skæve tænder kan rettes, det er ikke kun en behandling forbeholdt unge. Tandretning kan foretages i alle aldre.
Tandblegning er blevet almindeligt. Det er og blive dog en syrepåvirkning, og derfor en skade på emaljen. Er man forsigtig og følger tandlægens råd, er skaden minimal. Sundhedsstyrelsen er for nylig kommet med strenge krav til anvendelsen af blegemidlerne, se dem under linket herunder. Vi bleger tænder, men ikke i alle tilfælde.
Der findes mange måder at tilfredsstille patientens behov. Vigtigt er dog at være klar over at tænder skal holde hele livet, så lyt til de gode råd der bliver givet på klinikken, hvis du overvejer kosmetisk behandling.